At blive frisk kræver ofte opmærksomhed og forandring

Det hele kommer selvfølgelig an på ambitionsniveauet. Hvor frisk vil man gerne blive?

Nogle vil kun have smertelindring,- andre vil lave store forandringer for at få det bedre, orke mere, få bedre livskvalitet og måske endda leve lidt længere.

Det er din beslutning og vi garanterer at gøre vores bedste, for at hjælpe dig nå i mål.

Regelmæssige kiropraktiske eftersyn

Når vi er færdige med at behandle dig for de symptomer og problemer du først kom med, anbefaler vi at du kommer til regelmæssige forebyggende eftersyn/behandlinger på vores klinik i Aalborg, for at prøve at undgå at havne i samme situation igen.

kiropraktisk eftersyn ryg og nakke

De fleste behøver mellem 2 og 4 forebyggende behandlinger per år. Vi sender dig automatisk en genindkaldelse til eftersyn baseret på din ryg og dine behov.

Vi ved at mange forsikringsselskaber ikke dækker forebyggende behandlinger men det er en af de bedste investeringer du kan gøre i dit helbred, også selvom du selv skal betale.

Vi sender besked om tid til eftersyn. Sig til hvis du ikke ønsker denne service.

Træning og fysisk massage

Regelmæssige kiropraktiske eftersyn er vigtige men det er motion, træning og massage også. Vi hjælper dig gerne med et individuelt tilpasset program som yderligere forbedrer dit helbred.

Stive led og muskler er væsentlige faktorer når det gælder vores evne til at fungere, både som børn, voksne og ældre.

Dårlige led, muskler og holdning er afgørende for vores behov for hjælp og afhængighed af andre, både i aktiv alder men selvfølgelig også når vi kommer op i årene.

Det er nu du bestemmer hvordan du har det om 5, 10 eller 20 år! Massage er skønt men hjælper også med at stabilisere resultatet af vore behandlinger og din træning.

Spis sundt

Vores krop har en fantastisk evne til at tilpasse sig de omgivelser vi er i, samt at reparere når den er syg. På fint sprog kaldes det at opretholde Homeostase.

For at det skal fungere, er det nødvendigt med et velfungerende nervesystem, hvor intet er i klemme,- og at man har de nødvendige “ byggeklodser “ som behøves for at kunne reparere.

Vores kost bør indeholde alle de vigtige byggeklodser,- som protein, fedt, sukker, vitaminer, mineraler, enzymer og mange andre komponenter,- som er nødvendige for det hele skal fungere. Vi hjælper gerne med kostråd og vejledning.

Sund mad giver en sund krop