Behandling af migræne

Migræne er en meget almindelig form for kraftig hovedpine, som ca. hver 7 dansker oplever i deres liv.

Det er typisk en hovedpine, der giver kvalme, og for nogle også opkastninger og overfølsomhed over for skarpt lys eller støj.

De fleste, der lider af migræne, får deres første anfald allerede som børn.

behandling af migræne

De fleste med sygdommen har heldigvis kun få anfald om året, men for nogle ganske få opstår der anfald mere end 1-2, måske flere, gange om måneden, og for disse er sygdommen meget invaliderende i deres dagligliv, da arbejde og socialt samvær bliver begrænset.

Forvarsler

Mange, der lider af migræne, får de såkaldte ”forvarsler”, som opstår kort tid før anfaldet. Den mest udbredte er synsforstyrrelser i form af flimren for øjnene og fornemmelsen af at se lysende figurer eller ”lyn” for sig. Det kaldes ”aura”.

Mange får også en stikkende og snurrende fornemmelse i ansigtet og i fingrene, der nogle gange breder sig op ad armen. I meget sjældne tilfælde opstår der kortvarige lammelser, talevanskeligheder og stærk svimmelhed. Men det er langt fra alle migrænepatienter, der oplever disse forvarsler.

Kiropraktorerne er meget interesserede i disse forvarsler. Hvis patienten kan beskrive hvordan det føles lige inden et anfald begynder,- kan det ofte hjælpe os med at finde årsagen til migrænen.

Årsager

Årsagerne til migræne kendes ikke fuldstændigt, men vor kliniske erfaring viser at nakke og ledproblemer andre steder i rygsøjlen kan være vigtige.

Kiropraktisk behandling af forskydninger og fastlåsninger i nakke og ryg kan i mange tilfælde hjælpe patienten af med sin migræne.

Nogle kvinder får migræne omkring deres menstruation, men også fødevare-allergikere kan opleve migræne som en reaktion på ting, de ikke kan tåle.

Nogle reagerer på stærke dufte.

Chokolade, ost, og alkohol er nogle af de mere velkendte mistænkte migræneudløsere. Stoffet phenyethylamin, som blandt andet findes i kunstige sødemidler, findes også i en vis mængde i netop chokolade og rødvin.

For at undersøge om migræne anfald udløses af fødevarer må man føre en dagbog over de ting, man spiser, og notere ned, hvornår man har anfald. Meget koldt vejr, stress eller skarp lys kan også have en udløsende effekt, hvis man lider af migræne. Vi tror det hænger sammen med påvirkningen af de forskudte led i nakke og rygsøjle.

Læs mere om migræne her

Behandlinger

Den kiropraktiske behandling er effektiv i mange tilfælde af migræne. En migrænepatient bør altid få undersøgt sin rygsøjle for eventuelle problemer og man bør aldrig lade nogen fortælle én at der ikke er noget at gøre ved migræne.

I visse tilfælde skal vores behandling på Kiropraktisk Center  kombineres med visse ændringer i livsstil som i hvert tilfælde kan være forskellige, alt efter om der kan være hormonelle, allergi eller andre faktorer involverede.